Del denne side på facebook med dine venner Del denne side Del med dine venner Del med dine venner

Mærkesager

Virksomheder bliver nødt til at bryde loven

Det er lov i Danmark – og i resten af EU, at man generelt højest må løfte 12½ kilogram, når man arbejder i en virksomhed. I Danmark er det Arbejdstilsynet, som har til opgave at tilse, at reglen overholdes. I det daglige arbejde på en lille eller mellemstor fødevarevirksomhed er realiteten, at virksomheden ikke kan fungere, uden at denne regel en gang imellem overtrædes. På store virksomheder kan man automatisere sig ud af de ”tunge løft”, også helt ned i 12½-kilostørrsen.

Det kan man ikke på samme måde på de små og mellemstore virksomheder. Dér må man en gang imellem foretage nogle lidt tungere løft for at få hverdagen til at fungere. For eksempel vejer en Emmentaler typisk mellem 80 og 100 kg. Ostehandleren må altså ikke engang rejse den op for at trille med den, når han får den leveret.

Det er indlysende, at sådan en lovgivning ikke kan overholdes alle steder, og at navnlig fødevaresektoren er nødt til jævnligt at overtræde reglen. Det betyder naturligvis, at den opfattes som tåbelig – med risiko for, at denne opfattelse smitter af på andre lovkrav, som også besværliggør hverdagen, men som har bedre grunde for sig. Da der som nævnt er tale om em regel, som stammer fra EU, vil fødevaredanmark tage den op både i Danmark og i Bruxelles.

 

Konkurrenceforvridende spildevandsafgift

Under finanskrisen i 2013 ønskede regeringen at hjælpe nogle store fødevarevirksomheder, som havde problemer med konkurrenceevnen. Det skete bl.a. ved at indføre en rabat på spildevandsafgift for meget store vandforbrugere.

En ny ”trappemodel” betyder, at man sparer 60 procent af afgiften, når vandforbruget overstiger 20.000 m2 årligt. Så meget vand er det kun meget få og meget store virksomheder, der bruger. Mellemstore virksomheder kan på vandforbrug på over 500 m2 spare 20 procent i afgift. Små virksomheder med vandforbrug på mindre end 500 m2 får ingen rabat. Trappemodellen målretter således rabatterne mod nogle få meget store virksomheder – til ugunst for de små og mellemstore virksomheder, som de konkurrerer med. Danske Slagtermestre påpegede denne voldsomme skævvridning af konkurrencen over for såvel Folketinget som over for Miljøministeriet (Naturstyrelsen) og Erhvervs- og Vækstministeriet (Statsstøttesekretariatet). Organisationen anmodede også daværende miljøminister Ida Auken om et møde om sagen, men det afvist hun med henvisning til, at sagen har været drøftet i et regeringsudvalg…

Der var for Danske Slagtermestre og deres advokat ingen som helst tvivl om, at der med den nye lovgivning er tale om ulovlig statsstøtte i EU-retligt forstand. DSM har derfor indbragt sagen for EU-Kommissionen. Det skete i september 2013, og sagen verserer stadig dernede. Både politikerne og EU-Kommissionen siger, at de vil hjælpe små og mellemstore virksomheder, bl.a. med at få gang i eksporten. Det er for eksempel et vigtigt element i flere såkaldte ”vækstplaner”.

Men spildevandsafgiften gør lige det modsatte: De klare forbedringer af konkurrencevilkårene for de helt store er naturligvis til skade for små og mellemstore virksomheders eksportmuligheder, ikke mindst for fødevarevirksomheder, hvor vandforbruget typisk er af stor betydning. 

 

En tandløs lov om offentlige udbud

Flere og flere små og mellemstore virksomheder, ikke mindst på fødevareområdet, oplever, at kommuner, regioner og også staten i stigende grad gør brug af totalleverandører, når de skal købe ind. Og det endskønt, at både EU og Folketinget ønsker, at de primært skal gøre brug af delkontrakter, så også de små og mellemstore virksomheder kan komme til fadet. På baggrund af et EU-direktiv fremsatte den daværende regering i foråret 2015 et omfattende forslag til en ”Udbudslov”. Lovforslag bortfaldt på grund af folketingsvalget, men ventes genfremsat i efteråret 2015 af den nye regering.

Hensigten med denne lovgivning er at sikre små og mellemstore virksomheder en rimelig andel af ordrerne til offentlige institutioner gennem delkontrakter. Det støtter fødevaredanmark naturligvis. Spørgsmålet er blot, om loven vil komme til at virke efter hensigten. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det nemlig: ”Ordregiveren har et vidt skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes […]” Men denne formulering efterlades de små og mellestore virksomheder, som lovforlaget skal tilgodese, i en meget svag retstilstand, hvis tendensen mod brug af totalleverandører fortsætter – i strid med lovens intentioner.

Log ind

Kører på Drupal